Ravnsvej 47, 8400 Ebeltoft

Lækkert poolhus - perfekt til udlejning

Velkommen til denne fantastiske fritidsbolig, der emmer af luksus og funktionalitet!

Huset, der både har et aktivitetsrum og en swimmingpool, er blevet opført i 2022/2023 og er smukt placeret på en skrånende og meget privat grund.

Køkken/alrummet fra HTH er i åben forbindelse til stuen og har direkte adgang til en kæmpestor træterrasse og haven, hvor hele familien kan hygge sig ved spisebordet eller med leg og spil på græsset. Grunden er en delvis naturgrund på hele 1.406 m2, og der er træterrasse og belægning hele vejen rundt om huset.

Der er i alt fem soveværelser, der er indrettet med en blanding af enkeltsenge og dobbeltsenge, så der er plads til den store familie eller gruppen af venner.
Den rummelige opholdsstue er ideel til afslapning og hygge med familie og venner, og der er to store og flotte badeværelser.

Børnene vil elske gynger og sandkasse, mens terrasserne inviterer til grill og tilberedning af lækre udendørs måltider. Den indendørs swimmingpool giver mulighed for at svømme og nyde vandaktiviteter året rundt i det dejlige tempererede vand, mens den åbne terrasse i forbindelse med poolområdet er perfekt til at nyde solrige dage og hyggelige aftener.

Hvis I får lyst til en dukkert i havvandet, så finder I en den skønneste sandstrand kun 800 m væk, ideel til en forfriskende dukkert eller en afslappende dag på stranden.

Udlejningsbudgettet hos Novasol ligger mellem kr. 349.000 og 374.000. Sælger kan være behjælpelig med installation af udendørs spa og sauna, hvorefter udlejningsbudgettet hos Novasol vil være på kr. 420.000 til 440.000 - dette aftales særskilt.
Udlejningsbudgetterne er INGEN garanti for lejeindtægt, og køber opfordres til at søge egen rådgivning.

Dette skønne fritidshus kan både give uforglemmelige ferier til familien og bidrage økonomisk, hvis det udlejes - vi glæder os til at vise dig boligen.