Dådyrvej 7, Egsmark, 8400 Ebeltoft

Denne ejendom skal ses og opleves

Den fantastiske udsigt, som man har fra denne højt beliggende ejendom, opleves bedst ved selvsyn.
Huset har en 180 graders panoramaudsigt udover naturen og hele Ebeltoft Vig. Et gennemrenoveret og indflytningsklar fritidshus med plads til 8 personer.
Den fantastiske udsigt kan nydes fra en kæmpe træterrasse udført i sibirisk lærk i 2021, eller man kan vælge den store balkon i forbindelse med udgangen fra stuen på 1. sal. Om muligt, bliver udsigten herfra blot endnu bedre.
Nyistandsat godt isoleret disponibelt rum på ca. 8 m2 hvor man har plads til 2 sovepladser til familie og venner eller et hjemmekontor.

Ejendommen ligger på toppen af en bakke på en lukket vej, og det meste af grunden er naturgrund med en lille græsplæne i forbindelse med indkørslen på forsiden af huset.
Boligen er genemrenoveret og udstyret med inventar af høj kvalitet, og huset er til dig/jer, som vil værdsætte de rolige omgivelser og den dejlige udsigt over vandet, naturen og til Mols Bjerge.
En kort cykeltur på 5 - 10 minutter og så er man i Ebeltofts bymidte, hvor der er indkøbsmuligheder til almindeligt dagligt behov, men hvor man også finder byens mange spændende butikker, skønne restauranter og ikke mindst den flotte glaskunst, som Ebeltoft er kendt for. Alt sammen noget der gør byen et besøg værd.

Indretning
Boligen indeholder: Entré med lyse klinker og med adgang til dejligt brusebadeværelse med vaskemaskine. Fra entréen er der også adgang til et lyst og rummeligt køkken med grebsfrie HTH elementer.
Trappe op til en skøn stue med uovertruffen udsigt. Fra stuen er der udgang til balkonen, hvorfra udsigten kan nydes i fulde drag. Fra stuen er der adgang til en god hems på ca. 9 m2, hvor der er rigelig plads til 2 ekstra sovepladser.
Fra stueplan er der trappe til underetagens fordelerrum, der er forsynet med skabe med gode opbevaringsmuligheder. Fra fordelerrummet er der adgang til hhv. soveværelse med skabsvæg og værelse med indbygget skab. Begge værelser har udgang til terrassen.
Renoveringen af huset er gennemført nænsomt med mange flotte detaljer som f.eks. fritlagte bjælker, loft til kip i overetagen, skabsplads, en god hems m.m.
Huset er og har været opvarmet året rundt. Der er opvarmning med elvarme og varmepumpe.
Der er internetforbindelse og forberedt til alarm.
Mmindre skur til opbevaring af haveredskaber etc.

Området
Ebeltoft er en utrolig hyggelig by på det yderste Djursland med ca. 40 minutters kørsel fra Aarhus. Byens beliggenhed, med vand til næsten alle sider, gør den til et yndet feriested, men mange har også fået øje på Ebeltoft og det naturskønne opland på mere permanent basis og nyder roen og alle bekvemmelighederne hele året.
Der er 10 minutters kørsel til Molslinjens færgehavn i Ebeltoft og 15 minutters kørsel til Aarhus Lufthavn.