Gammel Kaløvej 13, 8530 Hjortshøj

Flot 2-plans villa med 20 min. kørsel til Aarhus

Flot og velholdt 2-plans villa med skøn have der er gjort nem at holde med et dejligt gårdhavemiljø, orangeri fra 2022 og flere solterrasser rundt om huset.
Villaen er beliggende med udsigt over åbne marker og med ca. 20 min. kørsel til både Aarhus og Randers.

Boligen
Er lys og indbydende med bl.a. flotte elementer i køkken og bryggers fra Designa og synlige bjælker i loftet i flere rum på førstesalen, der er renoveret og efterisoleret i 2020. Sælger har skiftet vinduer, døre og terrassedøre i hele huset siden 2020.

Indretning
Indeholder i stueplan: Flot bryggers med gulvvarme, dejligt brusebadeværelse også med gulvvarme og skønt køkken/alrum ligeledes med gulvvarme. Fra køkken er der dobbeltdør til stor opholdsstue med brændeovn og med udgang til solterrasser på begge sider af huset. Hvis der er brug for flere værelser til en stor familie, kan der eventuelt etableres et ekstra soveværelse/værelse for enden af den store stue.
Fra køkken er der trappe til 1. sal med god repos/lille stue, toilet med håndvask, soveværelse og 2 gode værelser - det ene med hems.
Stor garage med tilhørende godt depotrum.

Området
Mejlby er beliggende midt mellem Aarhus og Randers med motorvejstilkørsel i nærheden og bybus til Aarhus næsten til døren. I nabobyen Hårup, der er vokset sammen med Mejlby og forbundet via skolesti, er der skole og vuggestue/børnehave. I forbindelse med skolen tilbyder den lokale idrætsforening mange forskellige sportsgrene i både hallen og på sportsbanerne.
Et skønt område for både børn og voksne.