Hellasvej 9, Hårup, 8530 Hjortshøj

Velholdt 1-plans villa - en rigtig god familievilla

Usædvanlig velholdt 1-plans villa beliggende på lukket vej kun ca. 20 min. kørsel fra Aahus og Randers og med gå-afstand til Hårup Skole - en rigtig god familievilla.
Hårup Skole dækker 0. - 9. klasse og har desuden SFO og en fritidsklub, hvor dit barn kan komme fra 4. klasse og frem til de er 18 år.
I forbindelse med skolen finder man også Hårup Børnegård med vuggestue og børnehave.

Ejendommen sælges som dødsbo med sædvanlig fraskrivelsesklausul, hvilket der er taget højde for i prisfastsættelsen.
Boligen er løbende vedligeholdt, og varmekilden er fjernvarme. Boet oplyser, at der er hulmursisoleret, at husets tag er skiftet i 2020, og at vinduer, døre og køkken er skiftet indenfor de sidste 10 år.

Indretning
Indeholder: Rummelig entré med indbyggede, originale garderobeskabe og bryggers med vaske- og varmeinstallationer. Pænt køkken med lille spiseplads og dejlig stue med udgang til terrasse og have. Desuden soveværelse med skabsvæg, 2 værelser med enkelt skab på hvert værelse og flot brusebadeværelse med gulvvarme.

Her er garage og en skøn lukket have.

KLIK HER og se magasinet Boliginspiration for denne bolig.

Området
Med kort afstand til både Aarhus og Randers og med motorvejstilkørsel i nærheden og bybus næsten til døren får man her en meget attraktiv beliggenhed. Dette kombineret med skole/børnepasning i gåafstand, en dagligvarebutik i nabobyen Mejlby, der er vokset sammen med Hårup og forbundet via en sti, samt en idrætsforening der udbyder mange forskellige sportsgrene i både hallen og på sportsbanerne ved skolen, og man får opskriften på hvorfor mange netop søger dette område.

Bestil en fremvisning af denne dejlige bolig med mulighed for hurtig overtagelse hvis dette ønskes.

Tilstandsrapport bliver fornyet.