

Som køber får du mulighed for selv at vælge, om du ønsker lejligheden til en reduceret pris med hjemfaldspligt, eller om du vil have sælger til at købe lejligheden fri af hjemfaldspligten. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Lejligheden ligger på 4. sal, hvor både udsigt og lys virkelig kommer til sin ret. Herfra har du kig hen over nabohusenes tage og ud mod grønne arealer, og altanen fungerer som et roligt uderum med sol det meste af dagen.
Indretningen er klassisk og praktisk med en fordelingsentré, der giver adgang til alle rum. Stuen har god størrelse og plads til både spiseområde og sofagruppe - og den direkte adgang til altanen gør den ekstra indbydende. De to værelser ligger placeret på hver side af entréen, hvilket gør lejligheden velegnet til mange typer beboere - par, mindre familier eller som delelejlighed.
Køkkenet fremstår pænt og funktionelt, og det er også her at du finder vaskemaskinen. Badeværelset har separat bruseniche og vindue, og de originale parketgulve i boligen giver et charmerende præg.
Ejendommen har elevator, og til lejligheden hører loftsrum/depot, fælles vaskefaciliteter og gode parkeringsmuligheder ved ejendommen.
Beliggenheden er en af de store kvaliteter. Fra hoveddøren er der få minutters gang til det populære torvemarked på Ingerslev Boulevard, og i Jægergårdsgade finder du caféer, restauranter og et levende bymiljø. Samtidig er der kort afstande til indkøb, grønne områder, skov og E45 - og du bor stadig i rolige rammer på Langenæs.
Alt i alt en lys og veldisponeret lejlighed med god udsigt fra 4. sal og fleksibilitet i forhold til hjemfaldspligten.