Nyvej 4D, 8543 Hornslet

Central beliggenhed i Hornslet - rækkehus med både morgen- og aftensol

Med en placering midt i Hornslet er det her rækkehus et oplagt valg for dig, der ønsker at bo centralt og have alt inden for rækkevidde. Letbanen, indkøb, skole, kulturhus og biograf - det hele ligger i gåafstand fra adressen.

Boligen er opført i 1981 og byder på 96 kvm fordelt på to etager. I stueplan finder du en rummelig entré med trappe til førstesalen, et stort spisekøkken med udgang til den vestvendte, flisebelagte gårdhave, et badeværelse samt et værelse, der egner sig godt som kontor, gæsteværelse eller børneværelse. Gårdhaven er privat og har et lille skur til opbevaring. Forhaven vender mod øst, så du kan nyde morgensolen, mens aftensolen kan nydes i den lukkede gårdhave.

På førstesalen venter en stue med et dejligt lysindfald samt et værelse, som er oplagt som soveværelse. Her får du en god og funktionel indretning, hvor du selv har mulighed for at opdatere og modernisere i dit eget tempo.

Parkering foregår lige ved ejendommen, og beliggenheden gør det let at få hverdagen til at hænge sammen - uanset om du er enlig eller et par på udkig efter en tryg base tæt på alt.

Lyder det som noget for dig? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning - vi glæder os til at vise dig boligen.