Risvangsvej 32, Hårup, 8530 Hjortshøj

Fritidslandbrug uden for Aarhus

Ejendommen
Fritidslandbrug i udkanten af Hårup, ca. 20 km. uden for Aarhus.
Ejendommen fremtræder generelt i dårlig stand og er forsømt i vedligehold både inde og ude.
Stuehuset er i 2 plan med et lille kælderrum under køkkenet.
Jorden er udlejet med udløb den 01.10.2022.

Sælges som et dødsbo med sædvanlig ansvarsfraskrivelsesklausul, hvilket der er taget højde for i prisfastsættelsen.
Ejendommens 1. sal er udlejet. Lejer bor huslejefrit og har råderet over et afmærket rum i udbygningerne.
Køber overtager ejendommen uryddet såvel ude som inde med respekt for lejers indbo.

Området
Hårup er beliggende midt mellem Aarhus og Randers med motorvejstilkørsel i nærheden og 2 bybusser til Aarhus næsten til døren. Her er skole og vuggestue/børnehave og i nabobyen, Mejlby, der er vokset sammen med Hårup og forbundet via skolesti, er der dagligvarebutik. I forbindelse med skolen tilbyder den lokale idrætsforening mange forskellige sportsgrene i både hallen og på sportsbanerne.
Et skønt område for både børn og voksne.

Der er ingen plantegning over stuehuset.