Stendyssevej 17, 8530 Hjortshøj

God 1-plans villa - måske til førstegangskøberen

1-plans villa beliggende på lukket vej i hyggeligt villakvarter ca. 15 min. kørsel fra Aarhus.
Kort afstand til både skole/børnepasning, indkøb, letbane, busforbindelser samt motorvejstilkørsel.

Indretning
Villaen indeholder: Entré, brusebadeværelse og køkken med spiseplads og med udgang til bryggers med vaskefaciliteter. Desuden rummeligt soveværelse med skabe, værelse og dejlig lys opholdsstue med udgang til udestue, der ikke er medregnet i boligareal.
Fra opholdsstue og udestue er der flot udsigt over markerne - helt ind til Aarhus.
Opvokset sydvendt have med frugttræer.
Carport og udhus.

Boligen
Boligen har fået nyt tag i 2011 og har gulvvarme i alle rum, undtagen soveværelse og køkken. Bryggers er ikke opvarmet.

Området
I Hjortshøj har man både skole/børnepasning, indkøbsmuligheder og transport lige i nærheden, samtidig med at man kan nyde at være en del af et lille landsbysamfund, der bl.a. rummer et andelssamfund med bageri, salg af hjemmelavet is, friske æg og kød. Alt dette blot et kvarters kørsel fra Aarhus.

Kom og se!