På Skovagervej 13 vågner I op til lyden af naturen og udsigten over åbne og fredede marker, skov og vand med Kalø Slotsruin i horisonten. Ejendommen er ideel for naturelskere og friluftsmennesker, der søger fred, smukke omgivelser og rigeligt med plads til at leve tæt på naturen.
Skov og fredede marker som nabo - ro og eventyr i hverdagen
Den velholdte villa er beliggende på en stille, lukket vej, der munder ud i skoven blot 2-300 meter fra ejendommen. Her smelter hus og have sammen med den omkringliggende natur, og grunden grænser direkte op til marker, hvor I kan følge årstidernes skiften. Rodskov byder på et aktivt lokalsamfund med legeplads, petanquebaner, et hyggeligt forsamlingshus og stranden lige om hjørnet. Alt sammen kun 25 minutter fra Aarhus C og 5 minutter fra Hornslet, så I kan have både byliv og naturoplevelser lige ved hånden.
Velindrettet villa med separat forældreafdeling
De 140 m² er praktisk indrettet i ét plan, og planløsningen inkluderer tre værelser, to badeværelser, et praktisk bryggers og en stor og hyggelig dagligstue. Villaen har desuden en skøn forældreafdeling med eget badeværelse og et roligt soveværelse, hvorfra naturen også kan nydes gennem vinduerne. Fra køkken-alrummet er der udgang til en overdækket terrasse, hvor udsigten bliver en naturlig del af hverdagens samlingspunkt - perfekt til både familiehygge og ro.
Privat have med plads til udeliv og naturoplevelser
Den store, ugenerede have giver jer frihed til at nyde udendørslivet i fulde drag. Her kan I indrette jeres egne kroge til afslapning, dyrke grøntsager i det hyggelige drivhus eller samle familie og venner omkring en bålplads og mærke roen sænke sig. Skovagervej 13 er et fristed for jer, der søger balance mellem komfort og naturoplevelser, og som vil leve tæt på naturen men stadig have byen inden for rækkevidde.