Estrupvej 45, Knagstrup, 8543 Hornslet

Flot ejendom med grund på 4.144 m2

Fantastisk ejendom, gennemrenoveret med stor respekt for den oprindelige stil og beliggende i betagende landlige omgivelser.
En sand oase hvor tid og travlhed forsvinder, og hvor de godt 4.000 m2 grund er din egen private legeplads.
5 min. kørsel til Hornslet og 30 min. kørsel til både Aarhus og Randers.

Ejendommen
Den imponerende 325 m2 bolig er stilfuld og elegant og en drøm for enhver, som søger rummelighed og privathed.
Udendørsområderne er lige så imponerende som husets indre. Store terrasser byder på plads til både leg og hygge, mens du nyder den vidunderlige udsigt over marker og skov.
Hvis du/I elsker biler og projekter, er der en stor garage med over 100 m2, der giver rigelig plads til at forfølge dine/jeres lidenskaber.
Derudover er der en carport med plads til to biler, så man aldrig behøver bekymre sig om parkering.

Indretning
Boligen er i 2 plan og indeholder i stueplan: Betagende hall med smukke klinker og en flot trappe til 1. sal. Moderne og indbydende køkken/alrum, viktualierum og stort bryggers med vaskeinstallationer. 2 sammenhængende stuer med masser af plads og med udgang til den dejlige vestvendte terrasse, hvor middag og aftensolen kan nydes, når vejret tilllader dette. Desuden 2 gode værelser, et flot badeværelse med gulvvarme og et gæstetoilet.
Den åbne repos på 1. sal giver en fantastisk udsigt over hallen og skaber en naturlig forbindelse mellem stueplan og 1. sal.
1. sal indeholder iøvrigt en skøn stue og 2 store værelser med smukke synlige hanebånd, der tilføjer en ekstra dimension af charme og hygge til rummene samt et flot badeværelse med gulvvarme.
Ejendommen er omkranset af en dejlig have.

Området
Naturskønne omgivelser tæt ved skov.
Skolebus til Ådalsskolen i Skørring, hvor man også finder Børnehuset Ådalen med vuggestue og børnehave, og handlemuligheder i Hornslet hvor man også har letbane og busforbindelser til Aarhus og det øvrige Djursland samt motorvejstilkørsel lige i nærheden.

Kom og se og bliv begejstret!