Snedkervænget 23, 8543 Hornslet

1-plans rækkehus med attraktiv beliggenhed

Flot rækkehus i 1-plan med carport og udhus og en beliggenhed ca. 20 min. kørsel fra Aarhus.

Indretning
Boligen er indrettet uden spildplads og indeholder: Entré med adgang til loftsrum, brusebadeværelse med god bruseplads og bryggers med vaske- og varmefaciliteter. Desuden skønt køkken/alrum med udgang til gårdhave og i delvis åben forbindelse med lys stue med saksespær, fantastisk rumfølelse og udgang til delvis overdækket terrasse og have. Stort soveværelse med skabsvæg og 2 gode værelser - begge med skabe.
Her er gulvvarme overalt.

Området
I Hornslet har man stort set gåafstand til alting, og med skov og strand lige i nærheden samt en beliggenhed relativ kort fra Aarhus er byen et populært sted for både den etablerede børnefamilie og for yngre som ældre, hvilket giver et godt byliv. Gode transportmuligheder til Aarhus og Djursland med bus og letbane samt kort afstand til motorvejstilkørsel. Her er skole/børnepasning, lægehus, motionscenter og en biograf. Desuden findes der et veludviklet handelsliv med alt fra dagligvarebutikker, Matas, dame-/herremode butikker m.m.

Vil du bo lyst, lækkert og centralt, så er denne bolig noget for dig.