Majgårdsvej 43, Egsmark, 8400 Ebeltoft

Nyopført 1-plans villa - klar til overtagelse

Flot, nyopført 1-plans villa på 115 m2 med god planløsning uden spildplads.
Sælger tilbyder haveanlæg med udgangspunkt i købers ønsker for et beløb på op til kr. 50.000,- uden merpris ift. udbudsprisen.
Dejligt beliggende i skønt område med kort afstand til børnevenlig badestrand og forbundet til Ebeltoft by med stisystem.
Villaen er opført som helårsbolig, men lokalplan 141 giver mulighed for at bruge den lejlighedsvis, altså som f.eks fritidsbolig.
Novasol anslår en forventet lejeindtægt på kr. 140.000 - 160.000 årligt (25 - 30 uger), hvis udlejning ønskes.

Boligen
Ensidig taghældning der giver en god rumfornemmelse.
Der er luft til vand varmepumpe og gulvvarme i hele huset.
Skabe i både soveværelse og værelser.
Dejlig overdækket terrasse der forlænger muligheden for at opholde sig udendørs.

Indretning
Boligen indeholder: Entré med vaskemaskine og tørretumbler der er gemt væk bag skydedøre.
Stort, lyst og virkelig lækkert alrum/stue med udgang til den overdækkede terrasse og i delvis åben forbindelse med flot køkken med alt i hårde hvidevarer.
Desuden dejligt brusebadeværelse, soveværelse og 2 værelser.

Området
Ebeltoft er en virkelig hyggelig by ca. 40 min. kørsel fra Aarhus. Beliggenheden lige ved vandet gør den til et yndet feriested, og byens mange spændende butikker, skønne restauranter og ikke mindst flotte glaskunst gør den bestemt også et besøg værd. Men mange har også fået øjnene op for denne naturskønne by på mere permanent basis og nyder roen og alle bekvemmelighederne hele året rundt, og her er både skole og gode busforbindelser til Aarhus og det øvrige Djursland.

Se huset og lad dig begejstre!