Dråbydalen 13, 8400 Ebeltoft

Håndværkertilbud - kom med dit bud!

2-plans villa med skøn beliggenhed få km. fra centrum i Ebeltoft.
Ebeltoft er en virkelig hyggelig by ca. 40 min. kørsel fra Aarhus. Beliggenheden lige ved vandet gør den til et yndet feriested, og byens mange spændende butikker, dejlige restauranter og ikke mindst flotte glaskunst gør den bestemt også et besøg værd. Men mange har også fået øjnene op for denne naturskønne by på mere permanent basis og nyder roen og alle bekvemmelighederne hele året rundt, og her er både skole og gode busforbindelser til Aarhus og det øvrige Djursland.

Boligen
Huset sælges som et håndværkertilbud, og særligt overetagen står mere eller mindre rå, hvorfor der skal påregnes renovering. Dette giver køber mulighed for at skabe en bolig helt efter eget ønske.
Garage med elport og direkte adgang til huset.
God anvendelig underetage med 20 m2 beboelse og badeværelse.
Dejlig vestvendt terrasse med skifferbelægning.
Drivhus.

KLIK HER og se magasinet Boliginspiration for denne bolig.

Indretning
Underetagen indeholder: Gangareal med trappe til overetagen samt adgang til værelse, der er godkendt til beboelse. Desuden 3 disponible rum, brusebadeværelse og vaskerum.
Overetagen indeholder: Trappe fra underetagen der fører op i det, der skal blive til køkken/alrum/stue med udgang til terrassen. Oprindelig entré samt fordelergang med adgang til 3 værelser, badeværelse og viktualierum.