Koldkærvej 1, 8530 Hjortshøj

Bolig på landet beliggende ca. 20 min. kørsel fra Aarhus og Randers

Ejendom med 3,08 ha. jord beliggende lige ved ejendommen. Jorden kan evt. udlejes.
Bygningerne ligger afskærmet af tæt beplantning, og vedligeholdelsesstanden er god både ude og inde.
Kun ca. 20 min. kørsel til både Aarhus og Randers, kort afstand til motorvej E45, og skolebussen til Hårup Skole standser lige ved indkørslen.
Her er masser af muligheder og skønne rammer for et liv på landet med luft omkring dig.

Indretning
Der er 2 plan i boligen, og stueplan indeholder: Entré og rummelig vinkelstue med brændeovn og med udgang til terrasse og have. Værelse/kontor og dejligt køkken/alrum med skøn udsigt over haven og markerne. Bryggers med gulvvarme og god skabsplads og badeværelse med gulvvarme og badekar.
Flot trappe til 1. sal med repos, soveværelse med fritlagte bjælker, 3 gode værelser og dejligt brusebadeværelse.

Den skønne have omkranser ejendommen, og der er gode terrasser med flot udsigt ned over Spørring Ådal og markerne rundt om huset.

Udbygninger med bl.a. fyrrum/værksted og vaskerum med god plads og varme. Stor åben stålhal med dobbelt carport.
Sælger oplyser, at ejendommens pillefyr er 2 år gammelt, fuldautomatisk og med mulighed for styring og overvågning via internettet. Der er fibernet indlagt.

KLIK HER og se magasinet Boliginspiration for denne bolig.

Området
Attraktivt beliggende med kort afstand til Mejlby, hvor man finder både en dagligvarebutik og bybusser til Aarhus. Her er KFUM spejdergruppe og mulighed for jævnlige fællesspisninger i forsamlingshuset.
Mejlby er i dag vokset sammen med nabobyen Hårup og forbundet med denne via skolesti. I Hårup er der skole og vuggestue/børnehave. I forbindelse med skolen tilbyder den lokale idrætsforening mange forskellige sportsgrene i både hallen og på sportsbanerne.

Et dejligt sted for både børn og voksne og opskriften på hvorfor mange søger netop dette område.