Mejlbyvej 666, Mejlby, 8530 Hjortshøj

Flot murermestervilla i 3 plan

Flot og charmerende murermestervilla i 3 plan beliggende ca. 20 min. kørsel fra Aarhus og Randers med udsigt til åbne marker.

Området
Med kort afstand til både Aarhus og Randers og med motorvejstilkørsel i nærheden og bybus til Aarhus næsten til døren, får man her en attraktiv beliggenhed. Her er dagligvarebutik, og i nabobyen Hårup, der i dag er vokset sammen med Mejlby og forbundet via skolesti, er der skole og vuggestue/børnehave. I forbindelse med skolen tilbyder den lokale idrætsforening mange forskellige sportsgrene i både hallen og på sportsbanerne.
Et skønt sted for både børn og voksne og opskriften på, hvorfor mange søger netop dette område.

Boligen
Er nænsomt moderniseret og har en rigtig god rumfordeling. Sælger har fået sandblæst og malet facaden samt skiftet køkkenet.

Indretning
Indeholder i stueplan: Rummelig entré med adgang til godt brusebadeværelse, trappe til 1. sal og med glasdøre til flot køkken i åben forbindelse med spisestue. Herfra glasdøre til stor opholdsstue med brændeovn og med udgang til dejlig terrasse rundt om huset.
1. sal med repos, stort soveværelse med fritlagte bjælker og loft til kip samt 2 gode værelser - det ene med hems.
God og funktionel kælder med fordelergang med gulvvarme og indeholdende: Bryggers, lækkert badeværelse med hjørnebadekar og bruseniche, disponibelt rum med 3-fløjet skab og godt værksted.

Ring og bestil en fremvisning af denne dejlige villa og se det flotte Boliginspiration nederst på siden ved download af salgsopstilling og dokumenter.


.