Når du kører gennem den flotte indkørsel til denne velholdte, fuldmurede 1-plans villa, står det øjeblikkelig klart, at der her er tale om et rigtig godt hus. Med en beliggenhed ca. 20 min. kørsel fra Aarhus og med kort afstand til skole-/børnepasning, handlemuligheder og letbane, er dette et særdeles velegnet hjem for en børnefamilie eller andre, som ønsker god plads.
Boligen Villaen er opført i 1978, er løbende moderniseret og fuldt indflytningsklar. Der er optimal udnyttelse af alle kvadratmeter, et fantastisk godt lysindfald i alle rum samt en skøn have med flere gode terrasser og mange muligheder. Villaen er beliggende for enden af en stikvej i et roligt område, hvor området har egen legeplads.
Indretning Villaen indeholder: Stor entré med adgang til dejligt køkken/alrum og stue - oprindelig to stuer. Der er udgang til terrasse/have fra både køkken/alrum og stue. I forlængelse af køkken er der baggang/viktualierum. Fra alrummet er der adgang til soveværelse, der også har udgang til terrasse/have og ligeledes eget brusebadeværelse. Fra entré er der adgang til endnu et brusebadeværelse. Der er tre store værelser med indbyggede skabe, og et dejligt rummelig og brugbart bryggers med udgang til den integrerede carport. Der er loftsrum med gangbro og desuden et udhus på 20 m2.
Området Hornslet er en skøn by med ca. 6.000 indbyggere. Ligger tæt på skov og strand og i relativ kort afstand fra Aarhus. Der er gode transportmuligheder til både Aarhus og Djursland med bus og letbane samt kort afstand til motorvejstilkørsel. Hornslet er et populært sted for såvel den etablerede børnefamilie som for både yngre og ældre mennesker, hvilket giver et godt byliv. Her er skole/børnepasning, lægehus, motionscentre, biograf og svømmehal. Handelslivet byder på dagligvarebutikker, apotek, Matas, dame-/herremode butikker m.m.
SE DET FLOTTE BOLIGINSPIRATION NEDERST PÅ SIDEN VED DOWNLOAD AF SALGSOPSTILLING OG DOKUMENTER!