Ågårdvej 11, 8543 Hornslet

Flot og velindrettet 2-plans villa beliggende ca. 20 min. kørsel fra Aarhus

Flot og velindrettet 2-plans villa beliggende på rolig og opvokset villavej ca. 20 min. kørsel fra Aarhus.
Materialevalg og indretning er nøje gennemtænkt, og her er et fantastisk lysindfald.

Boligen
Opført i dansk lærketræ med flotte detaljer som f.eks. loft til kip i indgangsområdet og på 1. sal samt trappe til 1. sal, der nærmest i sig selv er et kunstværk.
Flytbar køkken ø på hjul. Biga elementer i køkken og bryggers.
Dobbelt carport, redskabsrum og overdække til cykler.
Skøn have med god plads til store som små.

Indretning
Indeholder i stueplan: Entré med loft til kip med smuk trappe til 1. sal, godt bryggers med vaskefaciliteter og brusebadeværelse med væghængt toilet. Desuden værelse/kontor med udgang og flot køkken/alrum med brændeovn i åben forbindelse med dejlig stue - begge med udgang til terrasse.
1. sal med stue med skøn udsigt og soveværelse med fransk altan og udnyttet skunk. Desuden 2 værelser med skuffer i skunken og godt brusebadeværelse med flot gulv, nedsænket badekar og væghængt toilet.

Området
Villaen støder op til grønt område, og der er stisystem til Hornslet Skole. Med skov og strand lige i nærheden samt en beliggenhed relativ kort fra Aarhus er byen et populært sted for både den etablerede børnefamilie og for yngre som ældre, hvilket giver et godt byliv.
Gode transportmuligheder til Aarhus og Djursland med bus og letbane samt kort afstand til motorvejstilkørsel. Her er skole/børnepasning, lægehus, motionscenter og en biograf. Desuden findes der et veludviklet handelsliv med alt fra dagligvarebutikker, Matas, dame-/herremode butikker m.m.

SE DET FLOTTE INSPIIRE KATALOG NEDERST PÅ SIDEN VED DOWNLOAD AF SALGSOPSTILLING OG DOKUMENTER!