Sjældent udbudt Friis & Moltke rækkehus på ejerlejlighedsbasis i 3 plan med garage
Sjældent udbudt Friis & Moltke rækkehus på ejerlejlighedsbasis i 3 plan med garage og med skøn beliggenhed lige ved Risskoven.
Ejendommen Ejendommen ligger i en skøn oase med hygge i højsædet og er et spændende byggeri fra 1961, der er blevet facaderenoveret for ca. 12 år siden. Her er flisebelagt fællesområde og en fin legeplads. Boligen fremtræder virkelig flot og moderniseret i lys og minimalistisk stil.
Indretning Indeholder i stueplan: Rummelig entré med trappeløb til øvrige etager, bryggers, flot badeværelse og stort værelse med udgang til dejlig have. 1. sal indeholder: Stort, lyst og flot HTH køkken/alrum hvor køkken er af nyere dato og skøn stue med udgang til altaner til begge sider. På 2. sal er der 3 gode værelser og toilet - adskilt fra brusebadeværelse. Alt er meget velholdt, og der er god skabsudnyttelse på gangareal.
Området Gåafstand til skov, strand og til Trøjborgcentret med handlemuligheder samt til Trøjborg, der byder på et væld af butikker, caféer/restauranter og en biograf. 5 min. kørsel til centrum af Århus, gode busforbindelser og flere forskellige skoler i området - kort sagt ALT hvad du behøver lige i nærheden.
Huset henvender sig i stil og indretning til flere forskellige aldersgrupper. Den underste etage kan evt. beboes af et ungt menneske, somønsker bolig med egen indgang.