Ønsker du at bo på landet i dejlige omgivelser med mulighed for hestehold ca. 20 min. kørsel fra Århus eller Randers, så er dette måske ejendommen for dig.
Ejendommen Består af et velholdt stuehus forbundet via en gang med en gildesal/stue og i forlængelse heraf et badeværelse under opførsel (2 sidstnævnte ikke registreret som bolig). I bryggers, gangareal, gildesal/stue og bagindgangen hertil er der gulvvarme. Desuden en stor garage/værksted og en lade med 3 hestebokse. Grunden er på 4.945 m2, hvilket gør det muligt at lave indhegning. God udenomsplads.
Indretning, stuehus Indeholder i stueplan: Entré, bryggers med vaskesøjle og god skabsplads og en stor og lys stue med flot trægulv i delvis åben forbindelse med køkken. Fra køkken adgang til lille kælder. Desuden værelse og brusebadeværelse. På 1. sal er der repos, soveværelse og værelse.
Området Landlige omgivelser men med kort afstand til motorvejstilkørsel og handlemuligheder. Busforbindelser til både Århus og Randers.