Vestre Tingskovvej 24, 8310 Tranbjerg J

Skøn ejendom - velegnet til lidt dyrehold

Skøn ejendom - velegnet til lidt dyrehold - med et grundareal på 26.804 m2 og bygget i 1999.

Ejendommen
Det fuldmurede hus er opført i gode materialer med en fordelagtig rumfordeling uden spildplads. Her er gulvvarme i klinkegulve i vådrum.
Ejendommens ejer har haft heste, og der er rigtig gode græsarealer ved ejendommen.

Indretning
Indeholder i stueplan: Entré med garderobe og trappe til 1. sal, bryggers med mulighed for at installere en bruser og lille vaskerum med sliske fra 1. sal til vasketøj. Derudover flot køkken/alrum med rund kogeø og med fin glaskarnap. Fra alrummet er der dobbelt glasdøre til en stue med brændeovn og glaskarnap. Desuden værelse og toilet med væghængt wc. Der er mulighed for at udvide dette toilet med en bruseniche.
1. sal med repos, 3 store værelser - det ene med walkin closet - og et stort og lækkert badeværelse med hjørnebadekar, bruser og væghængt toilet.

Området
Med en placering ca. 10 km. sydvest forÅrhus og med gode transportmuligheder til byen, ligger Tranbjerg fordelagtigt placeret. Her er 2 skoler, SFO og børnepasningsmuligheder. Desuden finder man både et butikscenter og flere specialbutikker i byen.